En aften jeg sent glemmer

I går aftes, torsdag, tog Catarina og jeg bussen helt ud til enden af Foz ved Castelo do Queijo. Vi gik langs vandet på promenaden, og tog nogle flotte billeder af den tidlige solnedgang. VI havde en middagsaftale klokken 20:00, så vi skulle lige have lidt til at gå. Da tiden nærmede sig, gik vi op til en villavej og ringede på en dørklokke. Ana kom ud med det største smil og lukkede os ind i det fineste mest hyggelige hjem, hende og hendes mand Luiz hjem. De havde dagen før, hvor vi mødtes til is hos Santini sammen med deres svigerdatter Ivone og tre af deres børnebørn, inviteret os til middag. Vi blev lukket ind, og Catarina fik at vide at hun skulle vise mig rundt i hele huset og fortælle om alle de gange hun havde tilbragt i hjemmet. Ana og Catarinas mor Manuela har kendt hinanden altid, og Ana har derfor kendt Catarina hele hendes liv. Hele familien var der igen, og Ivones mand, Luís (Ana og Luíz søn) kom også til middag. Der var dækket fint op til middag, og Catarina og jeg blev placeret overfor hinanden, jeg med Ana ved min side. Maden var rigtig god. Jeg fik smagt croquettes, hvilket Catarina havde snakket om hele dagen, og de var gode - så det var jo godt ;-) Det var en tre-retters middag, og alt var så lækkert!! Ana, Luíz, Luís og Ivone talte alle fire engelsk med os, der blev fortalt historier og grint, og det var helt vidunderligt. Tusind tak, Emilie

Catarina og Ana